Motivation

Motivation er noget, der enten opstår eller mistes, hos den lærende. Den er indrestyret; subjektiv og baseret på individuelle erfaringer.
Udfordringen er derfor, at finde en måde at stilladsere vejledningen på, så motivationen opstår.

Ryan og Decis Self Determination Theory taler om, at den lærende skal kunne identificere sig med en opgave eller en målsætning, for at kunne blive motiveret.

Ryan og Deci beskriver, at mennesket grundlæggende er styret af indre motivation, hvilket er baseret på umiddelbar interesse.
Når opgaver og udfordringer er styret af en underviser og en uddannelseskontekst, er det vigtigt, at den lærende kan acceptere disse ydre motivationsfaktorer som relevante for egen kontekst. Dette kan ske gennem identifikation, hvor den lærende kan identificere sig med opgaven, fordi den er relevant for at opnå et ønske hos vedkommende. (Ryan & Deci, 2000a)

Self Determination Theory:

  • Motivation kræver følelsen af kompetence (self-efficacy)
  • Motivation kræver følelsen af relevans (relatedness)
  • Motivation kræver følelsen af selvstyre (autonomy)
  • Den lærende skal udvikle evnen til selvmotivation
  • Ydre motivationsfaktorer skal internaliseres, via regulering gennem identificering
  • Det er sociale kontekster der afgør, om individet udvikler selvmotivation, regulering og trivsel

 

Bandura beskriver self-efficacy som individets opfattelse af egne kompetencer.
Har den lærende en følelse af høj self-efficacy, opleves udfordringer som spændende og overskuelige at finde løsninger til.
Følelsen af lav self-efficacy gør derimod, at den lærende kan blive overvældet af udfordringer i sådan en grad, at vedkommende bliver passiv (Bandura, 1995) .

4 områder med indflydelse på self-efficacy:

  •  at kunne mestre
  • følelsen af stress, angst, træthed, etc.
  • rollemodellers indflydelse, gennem mesterlære og praksisfællesskaber
  • social overtalelse, gennem positiv feedback

 

 

Motivationsfaktor Modellen:

Motivationsfaktor Modellen beskriver de områder, der har indflydelse på motivation.
Modellen er en sammenkobling af Banduras beskrivelse af self-efficacy og Ryan&Decis Self Determination Theory.

Modellen er udviklet ud fra tesen om, at uden self-efficacy, kan den lærende ikke få fornemmelsen af hverken selvstyre eller relevans. Den lærende kan blive så passiv og demotiveret, at vedkommende ikke kan se muligheder. Derfor er self-efficacy placeret som kernen i motivationsarbejdet.

Cirklernes lag er dog gensidigt afhængig af hinanden.
Self-efficacy bliver først rigtig høj, når den lærende har en oplevelse af selvstyre og relevans.

Relevans er det lag, det er vigtigst at tage fat i, når der skal skabes relation i forbindelse med vejeledningen. Det er skallen, der åbner op for vejen ind; til kernen.

Selvstyre er det lag, der kan føre til oplevelsen af mestring og følelsen af kontrol. Derfor er dette lag et vigtigt redskab i arbejdet med self-efficacy.

Didaktisk kan du vælge at fokusere på de områder, der er vigtige for den lærende.
Læremidlet på denne hjemmeside arbejder med farvekoder, så du kan lære at huske motivationsfaktorerne via farverne.

Du kan finde litteratur om motivationsfaktorer på siden REFERENCER


 Produktspeciale | © Maiken Damsgaard