Stilladsering
Stilladsering (“Scaffolding”) er et begreb, der først blev præsenteret i 1976, af Wood, Bruner og Ross, der forskede i relationen mellem tutor og børn i alderen 3 til 5 år.
Wood, Bruner og Ross skriver, at stilladsering er en process i undervisningssituationen, der gør den lærende i stand til at udføre opgaver eller opnå mål, med assistance fra en mere vidende person.
Den nærmeste udviklingszone
Vygotsky beskriver Den nærmeste zone som værende den tilstand, hvor den lærende kan mestre en opgave, hvis der gives den nødvendige assistance, støtte
og hjælp. Det er altså zonen mellem dét, den lærende allerede ved og dét, den lærende endnu ikke ved. (Hasse, C. , 2018)
Vygotskys teori kan overordnet beskrives ud fra denne figur, fundet på praktikvejleder.dk
Komfortzonen: den lærende føler sig tryg, fordi h*n har den viden og de kompetencer, der skal benyttes i situationen. Den lærende ved, hvad der forventes og kan nemt løse de givne opgaver.
Læringszonen: den lærende udvikler sig, via interaktion med én eller flere, der har mere viden eller flere kompetencer end h*n selv har. Den lærende får vejledning eller observerer andre, på en måde, der gør opgaven overskuelig.
Panikzonen: den lærende bliver utryg, fordi h*n ikke forstår opgaven eller ikke har de nødvendige kompetencer til at løse opgaven.
Den oprindelige stilladseringsproces
Wood et als tilgang til stilladsering er meget underviserstyret; hvilken øjensynligt bunder i, at deres forskning er baseret på børn i alderen 3 til 5 år.
Wood et al beskriver en stilladseringsproces, der består af 6 punkter (Wood, Bruner & Ross, 1976).
Underviserens funktion:
- Recruitment: at skabe interesse for opgaven
- Redukction of degrees of freedom: at reducere muligheder og indsnævre fokusområdet
- Direction maintenance: at sørge for, at den lærende bevæger sig mod målet
- Marking critical features: at tydeliggøre forskellen mellem standpunkt og mål (Feedback, Hattie)
- Frustration control: at være med til at få den lærende videre, når frustrationen melder sig
- Demonstration: at demonstrere bedst mulige løsninger, hvorefter den lærende skal imitere
“This scaffolding consists essentially of the adult “controlling” those elements of the task that are initially beyond the learner’s capacity,
thus permitting him to concentrate upon and complete only those elements that are within his range of competence.”
Wood, Bruner & Ross, 1976
I Wood et al.s beskrivelse af stilladsering , er målet dermed at gøre læringssituationen overskuelig for den lærende, så denne ikke skal bruge unødig energi på at være i panikzonen.
Stilladseringen i dag
I dag kan stilladseringen mere beskrives som en rammesætning, der giver den lærende ansvar for egen læring.
Der er blevet tilføjet vigtige elementer til teorien omkring stilladsering (Hansen & Nielsen,1999, s.27):
-
- nye informationer skal relateres til børnenes tidligere erfaringer
- nye informationer skal relateres til børnenes tidligere erfaringer
-
- børnene skal aktivt tage del i læreprocessen
- børnene skal aktivt tage del i læreprocessen
- ansvaret for læreprocessen skal gradvist lægges børnene selv i hænde
Stilladsering handler om at rammesætte en læringssituation, baseret på interaktion mellem den studerende og en mere vidende person.
Denne person kan være en underviser; men der kan også være tale om en medstuderende.
Rammesætningen kan organiseres af underviseren; men kan også organiseres af en studiegruppe; eller som et samarbejde mellem underviseren og en studerende.
Udfordringen
Udfordringen i forhold stilladsering er, at der kræves viden om den lærendes nærmeste zone for udvikling, da stilladseringen ellers vil komme til at tage mere udgangspunkt i underviserens erfaring, end i den studerendes. Dermed kan stilladseringen komme til at blive en hæmsko for udvikling. (Hansen & Nielsen,1999)
Derudover kan udfordringen være, at stilladset bliver så stramt bygget, at der ikke er rum til at lade den studerende være kreativ i forhold til egen udvikling. Hvis stilladset er bygget op omkring konkrete eksempler og udlevering af værktøjer, så får den studerende ikke rum til selv at udvikle kompetencer til at finde løsninger. (Hansen & Nielsen,1999)
Udfordringen ved løsere organiseret stilladser er, at det kan være svært at sørge for “direction maintanance”. (Bom & Troelsen,2016) Dette kræver overblik hos underviseren og didaktisk kompetence til at kunne træde til og redesigne stilladset, gerne i samarbejde med de lærende, hvis der bliver behov for dette.
Det vigtigste ved brugen af stilladseringen er at huske på den oprindelige målsætning med begrebet:
At gøre læringssituationen overskuelig for den lærende, så denne ikke skal bruge unødig energi på at være i panikzonen.
Vil du gerne læse mere om stilladsering, kan du finde litteraturliste på siden REFERENCER
Produktspeciale | © Maiken Damsgaard