Vejledning

I det danske uddannelsessystem arbejder vi oftest med begrebet feedback, hvor vi ønsker at effektivisere læring, gennem målstyring og evaluering.
Dette gør vi gennem brugen af Hatties Feedbackmodel, hvor feedback ikke kun er et middel til at give status over standpunkter; men også et værktøj til at give instruktioner til det videre arbejde og give den lærende strategier til selv at kunne blive mere effektiv i sine valg af arbejdsgange og opgaveløsninger, via det Hattie kalder for selvregulering. (Hattie & Timperley, 2007)

Vi taler om to former for feedback:

summativ feedback, der kan give hurtige data om den lærendes faglige standpunkt.
formativ feedback, der har fokus på både evaluering og på læringsprocessen

OECD taler om, at vi ikke blot skal have fokus på den faglige læring; men også på udvikling af ansvarsbevidste mennesker i trivsel.
Dette kan gøres ved, at vi bevæger os over i begrebet vejledning, der er en mere refleksiv og inddragende proces.
Hvor feedback ofte kommer til at handle om formålsparagraffer og lovgivning, handler vejledning mere om den lærendes behov og muligheder.

Ved brugen af vejledning, kommer den lærende mere i spil og vi bevæger os væk fra den praksis, hvor det ofte kun er underviseren, der kommer med løsninger (Peavy & Kofoed, 2016).

Vejledning er:

bevidsthed om, at udvikling af den lærende er et fælles projekt
afklaring og engagement
dialog og problemløsning
prioriteringer og argumentationer
oplevelse af mestring og selvstyre

Konstruktivistisk vejledning tager udgangspunkt i, at mennesket altid eksisterer i en kontekst.
Som undervisere skal vi derfor være opmærksom på, at vejledningen er kontekstfølsomt og at den lærendes situation er en vigtig faktor for kommunikationen.

Du kan finde litteratur om feedback og vejledning på siden REFERENCER